Data engineer til ambitiøst udviklingsprojekt

Vil du være med til at levere datagrundlaget til ledelsen af seks fagcentre og tre stabscentre, og har du konkret erfaring med ETL-processer, SQL-kodning og også gerne Python, så er du måske den data engineer vi leder efter.

I Ballerup kommune har vi igangsat en strategisk indsats for at fremme en datainformeret kultur i hele organisationen. Indsatsen hedder Dataprogrammet, og programmet danner rammen om et ambitiøst teknisk og organisatorisk etableringsprojekt. Missionen er at etablere en data- og formidlingsplatform, og udstille data, der understøtter beslutningsprocesser og styring af kommunens strategiske indsatsområder.

Vi har været i gang i knapt to år, og Dataprogrammet er som sådan stadig et udviklingsprojekt på vejen hen til at være en etableret del af kommunens stab. 

På to år har vi etableret vores tekniske miljø, og vi er i gang med at implementere Scrum som vores produktionsmetodik, så vi organiserer vores arbejde i sprint og gør brug af ceremonierne fra Scrum. Vi arbejder tæt sammen med forretningsnære kompetencer fra kommunens centre med konkrete dataprojekter på forskellige fagområder.

Du vil blive en del af et hold som på nuværende tidspunkt består af én anden data engineer, to dataanalysekonsulenter, en Scrum master og programmets leder. Holdet er placeret centralt i Center for Politik og Organisation – Digitalisering, og betjener alle kommunens centre fra denne centrale organisatoriske placering. 

Vi har brug for dig, der både kan tage ejerskab på kodeopgaver, indgår samarbejdsorienteret i teamet, har erfaring med eller interesse for at gå eksplorativt og analytisk til data. Derudover er det vigtigt, at du går med på præmissen af at være del af et udviklingsprojekt, som arbejder med udviklingsprojekter, hvor du skal forvente løbende tilpasning af ansvar og opgaver.

Hvis du er godt hjemme i ETL-processen, og du kan din SQL og har erfaring med Python eller er parat til at lære det, så har du de faglige færdigheder vi har brug for. Har du også erfaring med at bidrage i afklaringsprocesser med samarbejdspartnerne i dataprojekter, og er du engageret og initiativrig, når dine opgaver ikke serveres for dig, så hører vi meget gerne fra dig.

Dine vigtigste opgaver

  • Bygge datamodeller (SQL).
  • Python scripting
  • Supportere produktionsmiljø – herunder opsætte jobs til monitorering.
  • Gå på opdagelse i uudforskede datasæt.
  • Bidrage aktivt i dataprojekternes afklaringsprocesser (fx ifm datamodellering).

Dine kompetencer
Fagligt

  • Du har konkret erfaring med ETL-processer i et Microsoft miljø herunder 2-3 års konkret erfaring med at bygge datamodeller med brug af SQL, og enten konkret erfaring med Python eller lysten til at lære det.
  • Forståelse for rettighedsstyring i et MS SQL server miljø er en fordel men ikke et krav herunder vil det være en fordel at have konkret erfaring med RLS.
  • Konkret erfaring med Scrum er en fordel, men ikke et krav.
  • Konkret erfaring med at bidrage i afklaringsprocesser med samarbejdspartnerne i dataprojekter er en fordel men ikke et krav.

Personligt

  • Vores arbejde kræver tæt samarbejde, så det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, bringer din faglighed på banen, er ærlig om det du ikke selv kan løse og er lydhør for andres perspektiver.
  • Vi arbejder med daglige standup møder, men ikke med mikro-management. Derfor forventes du at være engageret, proaktiv, initiativrig, selvstændig og systematisk i din opgaveløsning – også når dine opgaver ikke serveres for dig.
  • Vi er er afhængige af hinandens forskellige kompetencer og vores netværk. Derfor er det vigtigt at du formår at opbygge relationer til dine nærmeste kolleger, dine kollegaer i dit afsnit og samarbejdspartnerne i vores dataprojekter.
  • Dataprogrammet er et komplekst udviklingsprojekt i en kompleks organisation. Derfor er det vigtigt at du trives i udviklingsprojekter, den medfølgende uforudsigelighed og arbejder kreativt med din faglighed, samt har mod på at lære den organisatoriske kontekst at kende.
  • Du er nysgerrig og kan lide at gå eksplorativt til data og fordybe dig i jagten på at finde løsninger på uløste problemer.
  • Du bestræber dig på at kommunikere svære tekniske emner på en forståelig måde, til både dine nærmeste kollegaer i Dataprogrammet og vores samarbejdspartnere.

Det får du hos os
Hos os får du mulighed for at arbejde:

  • I en kommune, der ønsker at være blandt de førende på data- og digitaliseringsområdet.
  • I en enhed med korte beslutningsgange og indflydelse på dine arbejdsopgaver og løsningen af dem.
  • Med dedikerede kolleger, der brænder for at skabe de bedste løsninger for organisationen.
  • I et godt kollegialt miljø på en familievenlig arbejdsplads.
  • Dit arbejdssted er på rådhuset i Ballerup, med gode offentlige transportmuligheder og mulighed for hjemmearbejde.
  • Kantinen er god, her er omklædningsfaciliteter, adgang til gratis veludstyret træningsrum, svømmehal og banecykling.

Hvem er vi
Ballerup Kommune er i gang med at bygge dataindsatsen op på ny, og har i den anledning organiseret indsatsen i et organisatorisk program direkte under direktionen og Dataprogrammets styregruppe.

Dataprogrammet er placeret i Digitalisering, som er det ene af fire afsnit i Center for Politik og Organisation. I Digitalisering er vi 33 medarbejdere med meget forskellige fagligheder på tværs af hele det digitale fagområde. I hele centeret er vi rundt regnet 95 medarbejdere. De tre øvrige afsnit er HR og Organisationsudvikling, Politisk Sekretariat og Stadsarkivet.

Stillingens personaleledelsesmæssige reference er til digitaliseringschef Eske Kock Pedersen, mens du til daglig refererer til dataprogrammets leder Morten Arrhenius.

Ballerup Kommune har et stærkt fokus på det gode samarbejde med borgere, brugere og virksomheder, samt en grundlæggende god og solid økonomi.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte programleder for dataprogrammet Morten Arrhenius på telefon 2069 1237 mellem den 21. og 22 juli 2025, samt den 4. og 5. august 2025.

Du kan også kontakte digitaliseringschef Eske Kock Pedersen på telefon 2992 6366 i uge 27, 28 samt den 14. og 15. juli 2025. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2025.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 15. august 2025 og 2. samtaler den 19. august 2025.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 6. august 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-10-2025
Ugentligt timetal: 37
Stillingstype: Fastansættelse
Kontaktperson:
Morten Arrhenius
Telefonnummer: 2069 1237
Lokation: Hold-An Vej, 7, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478