Brænder du for at være matematiklærer

Skovlunde Skole søger en matematiklærer til vores mellemtrin på afd. Lundebjerg. 

Er du gennemsyret af et børnesyn, hvor meningsfulde læringsfællesskaber, nysgerrighed og autenticitet er vigtige pejlemærker i din undervisning? Og brænder du for matematik og for at være med til at udvikle og arbejde med matematik på hold med færre elever i indskolingen og på mellemtrinnet? Så er det netop dig, vi har brug for på Skovlunde Skole, afdeling Lundebjerg.  

Kunne du tænke dig at blive en ny kollega af et godt og imødekommende lærerkollegie, så har du muligheden her. Vi søger en ny kollega til mellemtrinnet pr. 1. november 2026. 

Du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor der er et tæt og godt samarbejde. 

På Skovlunde Skole har vi fokus på inkluderende læringsfællesskaber og lægger stort vægt på børnenes trivsel. 

Dine vigtigste opgaver

  • Matematik - og delt klasselærer på 4. årgang i samarbejde med klassens dansklærer
  • Varetage matematikundervisning på hold med færre elever i indskolingen og mellemtrinnet
  • Trivsel og læring for vores elever i samarbejde med din teammakker og årgangen.

Og så er vi interesseret i at høre mere om, hvad ud ellers brænder for at undervise i.

Dine kompetencer:

  • Team-player og vil indgå aktivt i det kollegiale samarbejde
  • Høj faglighed, som du både nytænker og deler med dine kolleger
  • Er drøngod til at lave spændende undervisningsforløb både inde og ude, der udfordrer og udvikler børnene fysisk, mentalt og socialt
  • Kan arbejde systematisk med handleplaner
  • Er imødekommende og anerkendende i din tilgang til elever og forældre
  • Har humor og smittende godt humør
  • Blik for deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Engageret, ambitiøs og nysgerrig i dit arbejde med undervisning og læring
  • Du er uddannet lærer. 

Det får du hos os 

  • Struktureret samarbejdstid med faste ugentlige årgangsmøder og fælles forberedelse
  • Kompetente og engagerede kolleger
  • Dygtige, lærevillige og nysgerrige elever
  • En spændende arbejdsplads, som vi udvikler sammen
  • Et velfungerende og sundt arbejdsmiljø
  • En dedikeret ledelse. 

Skolen ligger i skønne grønne omgivelser, tæt på S-togstation og gode transportveje. 

Hvem er vi
Skovlunde Skole bygger på tolerance, trivsel og fællesskab. Både fagligt og menneskeligt har vi høje ambitioner og vi har fokus på, at alle tager ansvar for den skole, vi er sammen om.

Vores mission er enkel: At være en virkelig god folkeskole og et trygt samlingspunkt for Skovlundes børn, unge og familier.

Vi er en modig skole, der har grebet muligheden og rammesat en skolehverdag til gavn for både elever og medarbejdere. Vi arbejder med PILOT-torsdage, hvor nogle af fokuspunkterne er projektorienteret undervisning, innovation, tværfaglighed og fremtidens kompetencer. 

Vores PILOT-torsdage giver dig som lærer mulighed for at udvikle og afprøve kræfter med at få faglige, praktiske og sociale kompetencer til at gå hånd i hånd, der spreder sig som ringe i vandet til de øvrige dage. 

Hos os må man gerne stikke ud, rage op og tænke stort. Vi går langt for at støtte elever og medarbejdere i at udfolde deres potentiale og forfølge deres drømme.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder for mellemtrinnet Laura Høgsbro på telefon 4477 3970. Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Se mere på www.Skovlundeskole.dk eller på vores instagram Skovlunde Skole

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er den 1. november 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 23. september 2026.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 15. september 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for lærere m.fl. folkeskolen i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.  

Løninterval for stillingen er 39.726 kr. - 47.314 kr. pr. måned (37 timer) 

Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst. 

Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-11-2026
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingskategori: Børn & Unge, Undervisning
Stillingstype: Fastansættelse
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Laura Høgsbro
Telefonnummer: 4477 3970
Lokation: Lundebjerg, 72, 2740, Skovlunde
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478