Anlægsgartner til Ballerups skoler og institutioner

Vil du være med til at skabe grønne og velfungerende udearealer på vores kommunale ejendomme i Ballerup?
Er du serviceminded, fagligt stærk og trives i en hverdag med både rutiner og variation? Så kan du blive vores nye kollega i gartnerteamet på Materielgården.

Vi tilbyder et stærkt fællesskab
Du får mulighed for at blive en del af et hold, hvor samarbejde, humor og trivsel er lige så vigtigt som faglighed. Du bliver en del af et team på seks gartnere, der sammen drifter og vedligeholder udearealerne på knap 80 adresser – herunder skoler, daginstitutioner, aktivitets- og kulturcentre.

Dine vigtigste opgaver
Du får en hverdag med stor selvstændighed og klare rammer. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Græsslåning, buskrydning, ukrudtsbekæmpelse 
  • Fejning og almindelig renholdelse, herunder tømning af sandfang m.v.
  • Beskæringsarbejde, hækkeklipning og grøn pleje
  • Pleje af mindre bede, stauder og vilde blomsterbede
  • Ad hoc-opgaver, når behovet opstår.

Der er mange brugere på vores arealer, så det er vigtigt, at du kan møde lærere, pædagoger og øvrige medarbejdere med god service og et smil.

Dine kompetencer 

  • Er uddannet gartner, gerne anlægsgartner 
  • Trives med rutiner og et fast 3-ugers rul
  • Kan arbejde både selvstændigt, men også i teams 
  • Har erfaring med brug af grønne maskiner
  • Er tryg ved at bruge smartphone og mail
  • Taler dansk og kan kommunikere venligt og klart
  • Har B-kørekort og gerne BE
  • Er en behagelig, humoristisk og empatisk kollega.

Det får du hos os

  • En arbejdsplads med højt til loftet, humor og en tillidsfuld ledelse
  • Stor selvstændighed i planlægningen af dine opgaver
  • Et stærkt kollegialt fællesskab i Vej og Park, hvor vi er 23 medarbejdere samlet
  • Fast arbejdstid kl. 6.30–14.30 (fredag til kl. 14.00)
  • Fast mødested: Materielgården, Ågerupvej 84, 2750 Ballerup.

Du arbejder tæt sammen med dine kollegaer, som alle bidrager til den daglige koordinering og faglige sparring. Derudover bliver du tilknyttet en teamkoordinator, der hjælper med hverdagens praktiske problematikker, samt en grøn driftsleder, der sikrer, at vi lever op til driftsstandarderne.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte:
Grøn Driftsleder Sandra Davidsen – 41 75 01 36
Teamkoordinator Johnny Holmlund – 25 35 37 03

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn 

Ansættelsesdatoen er den. 15. april eller d. 1. maj 2026. 

Vi holder samtaler mandag d. 16. marts 2026 - afholdes på Materielgården.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 9. marts 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-05-2026
Ugentligt timetal: 37
Stillingskategori: Vej & Park, Øvrige stillinger
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Specialarbejdere mv., KL
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Sandra Davidsen
Telefonnummer: 4175 0136
Lokation: Hold-An Vej, 7, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478