Administrativ medarbejder til bosted i udvikling – Helhedstilbuddet Stokholtbuen, Ballerup Kommune

Har du erfaring med administration i en kommunal ramme og lyst til at gøre en forskel i en organisation, hvor mennesker og arbejdsglæde er i centrum? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en struktureret og engageret administrativ medarbejder til Helhedstilbuddet Stokholtbuen – et bosted i Ballerup Kommune i rivende udvikling, hvor der er højt til loftet, masser af humor og et stærkt fokus på det gode kollegaskab og arbejdsmiljø.

Du bliver en del af et administrativt team, hvor opgaverne spænder bredt og kræver både overblik, selvstændighed og samarbejdsevner. Vi har mange bolde i luften, og du skal trives med at jonglere mellem faste rutiner og ad hoc-opgaver.

Dine vigtigste opgaver 

  • Økonomiadministration: betaling af regninger, refusioner, budgetopfølgning og kontaktkasse
  • Beboerrelateret administration: ledsagerregnskab, kostrefusion, udlæg og kontakt til pårørende
  • HR-opgaver: oprettelse/lukning af medarbejdere i systemer, indhentning af straffeattester, personalesager og jubilæumsoversigter
  • Mødeadministration: indkaldelser, referater og booking af lokaler
  • Indkøb og bestillinger: kontorartikler, mad til møder, blomster og sommerhus til beboerferie
  • IT-support og opdatering af interne systemer og telefonlister
  • Ad hoc-opgaver og fælles opgaver som telefonbetjening og fællemail.

Dine kompetencer 

  • Har erfaring med administrative opgaver – gerne fra et bosted eller lignende socialfaglig kontekst
  • Har indgående kendskab til arbejdet i en kommunal ramme og relevante systemer som SD, Nexus, Emply og Mit Økonomiværktøj
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og god til at prioritere
  • Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og kontaktflader
  • Bidrager med godt humør og en positiv tilgang til samarbejde.

Det får du hos os

  • En arbejdsplads med stærke værdier, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd
  • Et team med høj grad af selvstændighed og samarbejde
  • En uformel tone og plads til humor
  • Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på egne opgaver.

Hvem er vi
Vi er et helhedstilbud (Servicelovens §§ 108 og 104), og vi har plads til 36 beboere. Seks af beboerne bor i skærmede boliger, hvor de får intensiv støtte i mange af døgnets timer. De øvrige beboere bor i boligmiljøer med mellem tre og otte beboere, hvilket giver mulighed for at indgå i et socialt liv i fællesskab med andre.  

Vi er i alt ca. 100 fastansatte medarbejdere på tilbuddet. 

Vil du vide mere 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeanne Skotte på 44 77 6207 på hverdage mellem kl. 9-11.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk 

Ansættelsesproces og løn 
Ansættelsesdatoen er snarest muligt. 

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling. 

Ansøgningsfrist: 15. december 2025. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

 

 

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: Efter aftale
Ugentligt timetal: 37
Stillingskategori: Administration & Sagsbehandling
Stillingstype: Fastansættelse
Særlige krav: Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Jeanne Skotte
Telefonnummer: 4477 6207
Lokation: Stokholtbuen, 13, 2730, Herlev
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478