Matematiklærer til indskolingen eller mellemtrinnet på Skovvejens Skole afd. Øst

Vil du være med til at gøre matematik levende, meningsfuld og motiverende for børn? 

Er du typen, der kan få tal, mønstre og problemløsning til at vække nysgerrighed hos elever? Som elsker at se børn opdage, at matematik giver mening, og som kan gøre både geometri, regnestrategier og undersøgende aktiviteter levende og vedkommende? Så er du måske den matematiklærer, vi leder efter. 

Vi søger en engageret og fagligt stærk matematiklærer til undervisning i indskolingen eller på mellemtrinnet, afhængigt af dine kompetencer og vores samlede opgavefordeling. 

Dine vigtigste opgaver 

  • Du gør matematik levende og meningsfuld for eleverne gennem varieret og motiverende undervisning
  • Du styrker elevernes talforståelse, problemløsningsevner og matematiske nysgerrighed
  • Du skaber deltagelsesmuligheder for alle børn i en mangfoldig elevgruppe
  • Du arbejder systematisk med læring, progression og evaluering
  • Du samarbejder tæt med dit team om både elevernes faglige udvikling og trivsel
  • Du bidrager til et trygt og udviklende læringsmiljø, hvor børn har lyst til at lære og være en del af fællesskabet. 

Dine kompetencer

  • Du er uddannet lærer
  • Du har linjefag eller stærke kompetencer i matematik
  • Du har stærke didaktiske kompetencer og et solidt fagligt fundament
  • Du arbejder inkluderende og mestrer differentiering i praksis
  • Du har tydelig klasserumsledelse og skaber trygge og forudsigelige rammer
  • Du er relationsstærk, anerkendende og tydelig i din kommunikation
  • Du bidrager positivt til samarbejdet med kolleger, elever og forældre
  • Du har lyst til at udvikle undervisningen sammen med dine kolleger.

Det får du hos os 
Hos os får du ikke bare et job. Du bliver en del af en skole, hvor vi mener det, når vi taler om fællesskab, faglig udvikling og trivsel. 

Vi tilbyder: 

  • Et ressourceorienteret børnesyn hvor vi leder efter det, der virker
  • Uddannelse i ICDP niveau 1 for alle medarbejdere
  • Et stærkt trivselsfokus gennem Skolestyrken
  • Mulighed for at blive uddannet konfliktmægler næste skoleår
  • Fælles forberedelse hver torsdag med din fagmakker
  • Teammøder med fokus på kerneopgaven og elevernes udvikling
  • En undervisningsnorm på 25 lektioner
  • Nyuddannede lærere underviser 24 lektioner
  • Tæt samarbejde med PPR og skolens øvrige ressourcepersoner
  • Hareskoven lige i baghaven, som giver fantastiske muligheder for udeskole og varieret undervisning. 

Så alt det, der gør hverdagen lidt sjovere 

  • Fredagsbar og sociale arrangementer med plads til fællesskab og gode grin
  • Teambuilding i uge 32, hvor vi styrker samarbejdet fra start
  • Fælles kompetenceudvikling og inspirerende oplæg
  • Et kollegialt fællesskab med høj faglighed, humor og stor hjælpsomhed
  • Højt til loftet og kort vej fra idé til handling. 

Hvem er vi
Vi er en skole i udvikling, hvor vi arbejder målrettet med både faglighed og trivsel. Vi tror på, at stærke relationer skaber stærk læring, og at de bedste løsninger opstår, når vi finder dem sammen. 

På Skovvejens Skole afdeling Øst bliver du en del af et engageret medarbejderfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler viden, fordi vi ved, at børn udvikler sig bedst, når de voksne arbejder tæt sammen. 

Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder for indskolingen Dilek Dalan på telefon 2160 8238, eller komme forbi til en snak og en rundvisning. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn 
Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt derefter. 

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunk på 37 timer ugentligt og er en fast stilling. 

Ansøgningsfrist: den 27. september 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for lærere m.fl. folkeskolen i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Løninterval for stillingen er 39.726 kr. - 47.314 kr. pr. måned (37 timer)

Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst.

Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01-10-2026
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingskategori: Børn & Unge, Undervisning
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Lærere m.fl. i folkesk. og spec.undervisning
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Dilek Dalan
Telefonnummer: 2160 8238
Lokation: Egebjergvang, 80, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478