Ballerup Kommune ligger midt imellem land og by, og vi spænder vidt og bredt. Fra Måløv til Skovlunde er vi 650 medarbejdere i vores mange dagtilbud. Vi er pædagoger, medhjælpere og assistenter, der deler en fælles vision på tværs af 5 distrikter med over 40 børnehuse og dagplejere.
Vi ønsker dagtilbud, der giver mening for børnene, forældrene og for dig og dine kolleger. Børn skal trives og udvikle sig samtidig med, at vi søger nye veje i deres leg og læring. Med engagement, mod og handlekraft gør vi hinanden bedre og får hverdagen til at lykkes. Det handler om, at vi for børnene og hinanden løbende skaber mere udvikling.
Du bliver en del af en arbejdsplads med frihed og rig mulighed for at leve det liv, du ønsker. Vi hænger sammen, og vi skaber fremtiden sammen i Ballerup Kommune.
Vores Børne- og Ungepolitik finder du her
Du er en rollemodel i at skabe fællesskaber, der forpligter. Børnene skal hver dag opleve, at vi anerkender dem, ser deres ressourcer og lægger mærke til, når de gør sig umage for at tage del i fællesskabet.
Vi er anerkendte for at skabe større sammenhæng på tværs af hele kommunen. Derfor har vi en fælles tilgang til det pædagogiske arbejde i form af BAL, Ballerups Analyse af Læringsmiljøer. Det betyder, at alle børn og unge fra 0-18 år bliver mødt med samme tilgang når vi går nysgerrigt og ressourceorienteret til værks og arbejder med at løse problematikker fra flere perspektiver.
Det skaber tryghed og sammenhæng for børnene, at vi arbejder på den samme måde, uanset hvor de er i deres liv. Som ny kollega bliver du lært op i BAL-metoden, så du aktivt kan anvende grebene i dit arbejde med dine kolleger og de børn og forældre, du møder.
Som medarbejder mærker du, at Ballerup er en kommune med en god økonomi. Vi går op i at udvikle de fysiske rammer for vores børn og der er flere ressourcer til at du og dine kolleger kan arbejde med den pædagogiske kvalitet og med børnenes udvikling og trivsel. For uddannede pædagoger er der som noget særligt afsat midler til ugentlig forberedelsestid.
Som pædagogisk medarbejder i vores børnehuse kan du kvit og frit booke forløb hos ‘Dagtilbud i virkeligheden, så børnene får oplevelser og bliver inspireret af verden uden for institutionen.
Du kan også booke forløb hos Skoletjenesten Pederstrup og deres naturvejledere, som laver legende, lærende og involverende naturformidling i børnehøjde med en naturvejleder, så I kan give jer i kast med aktiviteter i det fri.
Når du og dine kolleger selv tilrettelægger aktiviteter og lege i børnehuset, kan I booke materialer og udstyr fra Pædagogisk Center. Her kan man finde sprogposer, popcornmaskiner, robotter, kostumer og meget mere.
Vi sørger for at du kan udvikle dig med målrettet uddannelse – og med god ledelse, retning og ordentlighed.
Som nyansat pædagogmedhjælper er det værd at vide, at vi både uddanner pædagogiske assistenter og meritpædagoger. Drømmer du om en karrierevej med pædagogik i centrum, vil du have mulighed for kompetencegivende uddannelse. På den måde kan vores medhjælpere kan få gavn af deres tid i kommunen og dygtiggøre sig yderligere.
Vi er med til at danne og udvikle de mindste borgere til at træde ud i verden.
I en kort film fortæller tre pædagoger om deres arbejde i et dagtilbud. Se hvorfor de trives, hvad der gør dem stolte, og hvordan de har indflydelse på deres arbejdsdag.
Uanset om du bor her eller pendler ind, er det nemt at komme på job. Hvert andet minut kører der en bus fra Ballerup station, mens togene kører hvert 10. minut til Skovlunde, Malmparken og Ballerup station.
Hvis du foretrækker at cykle, kan du komme hertil via en af de tre supercykelstier, der går gennem kommunen.