Pædagog til børnehaveafdelingen i børnehuset Ved Skoven

Vil du være en del af et børnehus med høj faglighed, stærke fællesskaber og tid til pædagogisk kvalitet?

Børnehuset Ved Skoven søger en uddannet pædagog til børnehaveafdelingen. Stillingen er på 37 timer ugentligt, men vi er fleksible i forhold til timetal. På grund af stigende børnetal og etablering af en ny mindre enhed søger vi en ny kollega til vores engagerede personalegruppe.

Vi er et hus med 64 skønne børn, der er fordelt på tre stuer. Vi har et spændende udemiljø med en ny etableret legeplads og bor i skønne omgivelser med Hareskoven, søer, rideskole samt byggelegeplads tæt på. Hverdagen er kendetegnet ved opdeling i mindre grupper ved aktiviteter, leg og spisning. Vi arbejder med halvårstema hvor det er muligt med fordybelse samt at kunne følge børnenes spor. Vi er generelt nysgerrige på børnenes initiativer og fantasifulde ideer. Vi er et børnehus som lægger vægt på, at det skal være et rart og udviklende sted at færdes for både små og store.

Er du en nærværende dygtig pædagog, som brænder for faget, og trives i at være med til at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø for vores mindste børnegrupper, så er det jo lige præcis dig, vi mangler.

Dine vigtigste opgaver:

  • Skabe glæde og begejstring i dit samvær med børnene
  • Fortsætte udviklingen af det pædagogiske arbejde med inddragelse af den pædagogiske læreplan, især med henblik på inddragelse af børneperspektivet
  • Optaget af at skabe børnefællesskaber for alle børn
  • Skabe anerkendende børnemiljøer med fokus på tryghed, omsorg og nærvær i inspirerende lege og læringsmiljøer
  • I hverdagen er det vigtigt at være både struktureret og fleksibel samt sætte lege og alsidige pædagogiske aktiviteter i gang med afsæt i børnegruppens behov, trivsel og udvikling       
  • Skabe en hverdag præget af faste pædagogiske rutiner og genkendelighed
  • Bidrager til refleksion over egen og andres praksis. 

Dine kompetencer:
Vi søger en pædagog, som:

  • har en omsorgsfuld og nærværende tilgang til børnene med et grundfæstet børnesyn, der er kendetegnet ved, at alle børn kan lykkedes og gør det bedste de kan, i enhver given situation
  • har gode samarbejdsevner, er struktureret, har overblik og formår at bevare roen
  • kan se muligheder i at arbejde med alsidige dynamiske læringsmiljøer samt kan bidrage til den kreative tankegang omkring dette
  • er optaget af formålet med den pædagogiske praksis også i hverdagsrutinerne
  • kan indgå i forskellige lege med børnegruppen, bidrage til børns legekompetence og være med til at understøtte deltagelsesmuligheder for alle børn
  • er kreativt tænkende og nyder udelivet i alt slags vejr
  • er undrende, smilende og udadvendt.

Det får du hos os
Som pædagog i vores børnehave i Børnehuset Ved Skoven vil du blive en del af en hverdag, som er præget af et super godt humør, mange faglige refleksioner, masser af leg og opmærksomhed på sociale relationer og børnefællesskaber for alle. Vi har især fokus på børnenes spor og vores læringsmiljøer. Vi er altid i dialog med hinanden og fleksible i forhold til forandringer.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads hvor fællesskaber, leg og trivsel er i fokus
  • Vores pædagogiske arbejde er kendetegnet ved at være målrettet og struktureret, så alle børns trivsel, udvikling og læring understøttes bedst muligt
  • En optagethed af at tilrettelægge alsidige og kreative læringsmiljøer, der understøtter barnets trivsel og udvikling
  • Meningsfuld dokumentation, hvor barnets spor er i fokus
  • Sparringsmøder hvor analyser og refleksioner i/ over det pædagogiske arbejde har en væsentlig betydning
  • Vi er optaget af at være en spændende og faglig udfordrende arbejdsplads, som lægger vægt på at udvikle kvaliteten i børnehusets pædagogik
  • En aktiv og engageret personalegruppe med høj social kapital, der er optaget af et godt samarbejde
  • Et velfungerende forældresamarbejde med en tilfreds forældregruppe, som vi værner om
  • Et hus med plads til højt humør og skæve indfald.

Hvem er vi

Vi er en mangfoldig personalegruppe med forskellige aldre og køn.

I Børnehuset Ved Skoven lægges der stor vægt på faste traditioner, som afspejler årstiderne og årets højtider. Samtidig er der altid plads til nye input og idéer, som kan være med til at udvikle hverdagen og fællesskabet.

Bæredygtighed er en vigtig del af vores profil. Det ses blandt andet i arbejdet med affaldssortering, regnvandsindsamling og en høj økologiprocent. På legepladsen finder du både en nyttehave og et 18 m² stort drivhus, som danner ramme om spændende aktiviteter sammen med børnene.

Gennem årene har der været gennemført flere forskellige kunstprojekter i børnehuset, hvor kreativitet, fordybelse og fælles oplevelser har været i fokus.

Kendetegnende for huset er en stærk tradition for fællesskab, nysgerrighed og lysten til hele tiden at udvikle den pædagogiske praksis.

Distrikt Skovvejen består af fire mellemstore Børnehuse. Hvert Børnehus har en pædagogisk leder tæt på kerneopgaven. Derudover er der en distriktsleder som i samarbejde med de pædagogiske ledere, varetager at lede distriktet. Der er mange fælles traditioner samba, middelalder, kartoffelløb og de små synger. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Kamilla Bang-Andersen på telefon 4477 1608 eller pædagogisk leder Ida Dobbs på telefon 2117 0086.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud.

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato er 01.11.26 eller hurtigst muligt.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling. 

Ansøgningsfrist: den 22. september 2026

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagoger i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.  

Løninterval for stillingen er 35.803 kr. - 41.894 kr. pr. måned (37 timer).

Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst. 

Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 01.11.2026
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingskategori: Børn & Unge
Stillingstype: Fastansættelse
Overenskomst: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og fritidsordning
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Kamilla Bang-Andersen
Telefonnummer: 4477 1608
Lokation: Egebjergvang, 72, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478