Pædagog til barselsvikariat i Birkegården

Kunne du tænke dig at arbejde med neuroaffektiv- og sansemotorisk pædagogik, så skal du kigge på denne stilling hos os. Vi er nemlig i fuldgang med at øve os i dette, hvilket betyder vi har et stort fokus på den gode tilknytning og det relationelle arbejde.

Vi er med i projekt Sammen og børn, hvor vi har fordybet os i at lave fællesskaber sammen med forældrene omkring børnene. Det har ført os til at en stor del af personale gruppen er uddannet gennem Susan Hart i blandt andet kurset: Forældre på alle strenge og Theraplay. Enkelte er også i gang med, at lære og inddrage arbejdet med Nussa metoden i hverdagen. 

Ganske spirende er vi begyndt at få øje på hvordan børns grundmotorik hænger sammen med børns forudsætning for at være i sig selv, i sociale sammenhænge og i verden. Derfor er dette er også noget vi øver os på bevidst at bruge i vores pædagogiske hverdag.

Stillingen er et barselvikariat i vores vuggestue 37 timer om ugen.

Dine vigtigste opgaver

  • Skabe læringsmiljøer hvor børn kan lære gennem sanser og krop
  • Arbejde med tematiseret dialogisk læsning
  • Have det overordnede pædagogiske ansvar på stuen, sammen med din pædagog kollega – og samarbejde på tværs af hele børnehuset
  • Indgå i relationel forældresamarbejde, hvor vi i samarbejde arbejder omkring børnene med deres trivsel, udvikling og dannelse.

Du kan læse stillingsbeskrivelse på tilbudsområdet her

Dine kompetencer

  • Du har gode relations og mentaliserings kompetencer
  • Du kan være tryllekunstner, der kan forvandle konfliktsituationer mellem børn til noget konstruktivt og legende uden at skælde ud
  • Du kan grine sammen med børnene, fordybe dig i deres leg og skabe fantasiuniverser sammen med børnene
  • Du kan rumme, at familier har forskellige forudsætninger for at være hvor de er i livet og ikke altid har samme værdier som dig
  • Du kan omdanne teori til praksis og tør vende dine faglige handlemåder på hovedet og gøre noget helt andet end det du plejer
  • Du er nysgerrig og opsøgende på ny faglig viden og omsætte denne til praksis.

Det får du hos os

  • Tid til forberedelse sammen med dine kolleger
  • Vi er en vigtig del af Distrikt Hedegården. Et lille distrikt med høj faglighed. Vi har et tæt, udviklende og velfungerende samarbejde, både i de enkelte børnehuse, Dagplejen og i distriktet. Vi har udarbejdet en fælles pædagogisk metode Tematiseret dialogisk læsning og vores pædagogiske praksis er præget af inspiration fra neuroaffektiv pædagogik og Theraplay, der sammen med tilknytning og mentalisering danner vores pædagogiske fundament
  • Vi afholder 2 pædagogiske uddannelsesdage om året, på tværs i distriktet.

Hvem er vi

  • Et børnehus med 48 vuggestuebørn, 60 børnehavebørn og ca. 24 medarbejdere, der er fordelt i 2 huse. Det gør, at vi har god mulighed for at skabe overskuelighed og nærhed i en ellers stor institution – mens vi er bevidste om det krav det stiller til os i forhold til at skabe sammenhæng og fællesskab på tværs
  • Vi har måske Ballerups største legeplads med bakker og bålhytte og masser af mulighed for udendørs aktiviteter og motorisk udfoldelse
  • Generelt afspejler Birkegårdens børne- og forældregruppe området vi bor i. Vi har villakvarter på den ene side og socialt boligbyggeri på den anden. At vi alle er forskellige - er vores største fællesnævner 
  • Hos os møder du både kolleger, som har været i Birkegården i mange år og nye som løbende er kommet til. Vi spænder vidt både i forhold til alder og erfaring, hvilket giver en god dynamik både fagligt og socialt.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Tina Birch på telefon 4477 3838 eller pædagogisk leder Birgitte Liliendal på telefon 4047 6931.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 21. oktober 2024.

Ansøgningsfrist: den 16. oktober 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: 1. december 2024.
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingskategori: Børn & Unge
Stillingstype: Vikariat
Overenskomst: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og fritidsordning
Særlige krav: Børne- og Straffeattest bliver indhentet
Kontaktperson:
Birgitte Legård Liliendal
Telefonnummer: 4047 6931
Lokation: Hold-An Vej, 158B, 2750, Ballerup
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478