M365 SPECIALISTER TIL IT-FORSYNINGEN

I IT-Forsyningen har vi netop åbnet et nyt spændende kapitel, da Fredensborg Kommune er indtrådt i samarbejdet. Med optagelsen af den femte kommune i vores ejerkreds, står vi over for en række nye og større opgaver, herunder integrationen af Fredensborg Kommune og den fortsatte fokus på harmonisering af IT-løsninger og etablering nye fælles platforme og services for de fem kommuner. Et af de større initiativer er transitionen til M365 platformen. Flere af kommunerne har allerede taget platformen i brug, og andre er godt på vej, så vi er derfor på udkig efter nye kollegaer til vores tekniske område. 

Dine opgaver

Som IT-specialist i IT-Forsyningen vil du blive involveret i en bred vifte af opgaver internt i IT-Forsyningen og i samarbejdet med ejerkommunerne. Du vil skulle arbejde med et eller flere af nedenstående områder:

  • De tekniske dele af M365 platformen såsom Microsoft Entra ID, Intune eller Defender.
  •  Teknisk ejerskab af løsninger som f.eks. Microsoft Teams, Exchange eller SharePoint og sparring med vores ejerkommuner om hvordan disse bedst udnyttes. Blandet andet gennem vores tværkommunale samarbejdsfora i form af M365 koordinationsgrupper.
  • Projekter med fokus på implementering, idriftsættelse og ibrugtagning af M365 løsningerne vil udfylde en stor del af din arbejdsdag.
  • Idriftsættelsesmæssigt vil din fokus være at tilse en solid forankring af den stabile og sikre drift i Service & Support delen af vores organisation.  

Vi tilbyder

Et alsidigt og udfordrende job med mulighed for indflydelse og for at gøre en væsentlig forskel i et spændende tværkommunalt IT-selskab under stor udvikling. Vi er en arbejdsplads med respekt for hinandens forskellighed og faglige kompetencer og en stærk samarbejdskultur – både på tværs af huset og i vores ejerkreds.  

Derudover tilbyder vi:

  • En travl og afvekslende hverdag med alsidige opgaver og udfordringer.
  • Gode muligheder for udvikling af dine faglige og personlige kvalifikationer.
  • 37 timers arbejdsuge, flextid og mulighed for hjemmearbejde.
  • Frokostordning.
  • Løn efter kvalifikationer og en god pensionsordning i overensstemmelse med gældende kommunal overenskomst. 
  • Et uformelt, sjovt og dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for indflydelse og for at gøre en væsentlig forskel. 

Vi holder til på Rådhustorvet 3 & 5, 3520 i Farum, som også bliver dit daglige arbejdssted.

Om dig

Du har stærke formidlingsevner i skrift og tale, og du skaber og udbygger gode samarbejdsrelationer med kollegerne internt i IT-Forsyningen og samarbejdspartnerne i ejerkommunerne.

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • Kendskab til enterprise miljøer med hybride cloud løsninger 
  • Forståelse for den tekniske IT-infrastruktur
  • Løbende faglig læring og udvikling som en målsætning
  • Engagement og virkelyst       

Af hensyn til kommunikationen i samarbejdet er det et krav, at du behersker dansk i skrift og tale. Desuden skal du have kørekort, og du skal kunne fremvise straffeattest.

Lidt om os

IT-Forsyningen er et tværkommunalt §60-selskab, der varetager IT-drifts- og serviceopgaven for vores fem ejerkommuner Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg og Furesø Kommune. Vi er 65 ansatte, der servicerer ca. 15.000 brugere fordelt på rådhuse, jobcentre, skoler og institutioner. Vores opgaver spænder bredt over service og drift af kommunernes IT. Formålet er at sikre et stabilt, moderne og fremtidssikret IT-driftsmiljø og den bedst mulige digitale platform til løsningen af de kommunale kerneopgaver.

I IT-Forsyningen vægter vi sammenhold og et godt kollegaskab som et vigtigt afsæt for at løfte vores fælles kerneopgave. Vi deltager i firmaevents inden for cykling, padel tennis, DHL-stafet og CS:GO og mødes i festligt lag til en årlig sommer- og julefest.   

Din ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Sebastian Larsen på telefon 2552 8077 eller mail sebastian.larsen@it-forsyningen.dk eller direktør Rasmus Winther på telefon 2552 8056 eller mail rasmus.winther@it-forsyningen.dk.

Vi indkalder løbende egnede kandidater til samtale. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis. Ved ansættelse indhentes referencer.

Tiltrædelse snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk

IT-Forsyningen benytter Ballerup Kommunes digitale rekrutteringsplatform til dette stillingsopslag. Vi gør derfor særligt opmærksom på, at arbejdsstedet er IT-Forsyningen I/S i Farum, hvor vi hører hjemme.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Ugentligt timetal: 37 timer
Stillingstype: Fastansættelse
Kontaktperson:
Sebastian Larsen
Lokation: Rådhustorvet, 3, 3520, Farum
BALLERUP KOMMUNE

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Tlf.: 4477 2000
Fax: 4477 2730

CVR-nr.: 58271713
Giro-nr.: 3000478