Så er du måske vores nye ungebibliotekar?
På Ballerup Bibliotekerne har vi i 2025 taget hul på en helt ny strategi, hvor vi har fokus på at være synlige og uundgåelige for nye borgere og nye brugere samt at samle og forbinde engagement, mennesker og lokalsamfund. Vi har særligt fokus på kommunens unge borgere og har derfor oprettet et arbejdsfællesskab med formidling til denne målgruppe som hovedfokus. Du vil blive en del af dette arbejdsfællesskab som pt. udgøres af tre fastansatte samt tre studentermedhjælpere. I fællesskab løfter I opgaver, der har unge som målgruppe fx undervisning og vejledning af gymnasieelever, pleje og indkøb af materialesamling til unge, afholdelse af arrangementer og understøttelse samt udvikling af fællesskaber til unge.
De vigtigste opgaver
Dine kompetencer
Det får du hos os:
Vi arbejder på Ballerup Bibliotekerne løbende og struktureret med vores arbejdskultur, som bl.a. indebærer, at vi tager ansvar for vores relationer, så der er psykologisk tryghed på arbejdspladsen samt at vi anerkender og krydsbefrugter vores forskellige fagligheder.
Som ledelse har vi fokus på at sætte tydelige rammer og prioritere opgaver samt ressourcer i en tillidsfuld dialog med medarbejderne. Vi er ambitiøse og der er politisk opbakning til bibliotekets visioner og opgaver.
Hvem er vi
Ballerup Bibliotekerne består af et hovedbibliotek, to kulturhuse med og et uden fysisk bibliotekssamling samt omkring 42 kreative og dygtige biblioteksmedarbejdere med forskellige fagligheder, der alle sætter barren højt. Vi skaber resultater sammen på tværs af vores huse og fagligheder, samt med borgere og andre samarbejdspartnere.
Vi arbejder ud fra vores højere formål ”Bedre og mere liv for Ballerups borgere” med visionen ”vi vækker nysgerrighed, handlekraft og lysten til nye fællesskaber”.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Leder for materiale- og betjeningsflow og digital understøttelse Sarah Elizabeth Hvidberg på telefon 2426 4050.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er pr. 1. oktober 2025.
Vi afholder samtaler onsdag d. 20. august og evt. 2. samtaler fredag d. 22. august.
Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist:15. august 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter børneattest.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.